• Klargjort cykel.
  • Dunk med vand eller anden form for energi.
  • Gerne en ringeklokke, da vi altid viser hensyn og kører efter færdselsreglerne.
  • Evt. en GPS cykelcomputer med dagens rute.

Lygter / reflekser – Vi kører med lygter, når det er nødvendigt. De fleste kører med et sæt almindelige lygter og har en ekstra kraftig lygte på foran, som kan tændes i skoven og på de mørke stier.
Reflekser har vi ofte ikke i vores hjul, men gerne som tape på vores cykler og på vores tøj.

Værktøj

Man skal altid kunne afhjælpe problemer med sin egen cykel. De andre hjælper gerne, men man skal selv medbringe værktøj og gerne et ekstra kædesamleled, som passer til ens cykel.

Hvis man kører med dæk/slange, tager man 2 slanger og en pumpe med. Enten en CO2 pumpe med to patroner eller en almindelig pumpe.

Hvis man kører tubeless, medbringer man en slange og CO2 pumpe, med to patroner. Man tager også både små/store plugs med, så man kan fikse et hul i dækket. Man skal sørge for at der er sealant i begge hjul, da det ofte holder ca. 6 måneder.